Sådan foregår en behandling med kroner

Nogle gange er en tand så ødelagt, at det ikke kan betale sig at reparere den med fyldninger. Enten fordi den er knækket, eller fordi den har lidt stort forfald. Det kan også være nødvendigt at behandle med krone efter en rodbehandling for at styrke tanden.

Kronebehandling hos Tandlægehuset Grenaa

En krone kan bedst beskrives som en hætte, der sættes udover den eksisterende tand eller tandrest for at dække og beskytte det udsatte område.

Hvis vi vurderer, at du har brug for en kronebehandling, vil vi naturligvis altid informere dig grundigt om forløbet på forhånd. Hos Tandlægehuset Grenaa lægger vi stor vægt på, at vores patienter føler sig godt tilpasse, og en behandling vil altid foregå som et samarbejde mellem patient og behandler.

Inden den egentlige behandling vil vi forberede den ødelagte tand. Forberedelsen omfatter tilpasning af tanden til den nye krone. Hele processen foregår under lokalbedøvelse, så du ikke oplever hverken smerte og ubehag.

Efter tanden er klargjort, scanner vi dine tænder ved hjælp af digitale scannere. Scanningen giver os præcis data for dine tænder, som bruges til at fremstille en krone. Vi foretager scaninngen i klinikken, hvorefter den sendes til en tandtekniker – det tager typisk et par uger til vi modtager kronen. I mellemtiden vil vi påsætte en midlertidig krone for at beskytte den tilslebne tand.

Selve behandlingen

Når kronen kommer tilbage fra tandteknikeren, og du vender tilbage til klinikken for at få færdiggjort behandlingen, fjerner vi den midlertidige krone. Herefter påsætter vi kronen og tilpasser form og det generelle udseende, så den passer ind i dit naturlige tandsæt. Når du og vi er tilfredse med resultatet, cementerer vi kronen på plads.

Efter behandlingen

Det er vigtigt, at du vedligeholder din krone efter endt behandling. Selvom en krone ikke er organisk, skal den stadig passes og plejes som en almindelig tand. Desuden er det en rigtig god idé, at du besøger os med jævne mellemrum, så vi kan kontrollere, at alt er, som det skal være.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål. Hos Tandlægehuset Grenaa er vi erfarne tandlæger, og vi udfører stort set alle tandbehandlinger.

×

Skriv til os
Får du ikke fat i os telefonisk, så udfyld kontaktformularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Find vej

Menu