Hos Tandlægehuset Grenaa har vi fokus på at give vores patienter smertefrie og skånsomme behandlinger. Det skal ikke være ubehageligt at komme til tandlægen, og vi gør derfor vores bedste for, at du som patient er tryg ved os som personale og ikke oplever ubehag i forbindelse med din behandling. En vigtig del af at give vores patienter et godt behandlingsforløb er ved at sikre smertefrihed. En rodbehandling vil derfor ikke gøre ondt, fordi du vil være under bedøvelse, mens den udføres.
Hvad koster en kronebehandling hos tandlægen?
Prisen på en behandling med kroner afhænger af den enkelte tandlæge, og hvilken kvalitet og materiale der arbejdes med. Hvis det eksempelvis er en kindtand, der har behov for behandling kræver det, at materialet er yderst slidstærkt, og derfor kan guldkroner være særligt egnet til de bagerste tænder. Hvis det derimod er fortænderne, der er tale om, vil en metalkeramikkrone eller en porcelænskrone være en god løsning, fordi de have samme farve, som dine naturlige tænder.
Hvad koster en tandlægeundersøgelse?
I modsætning til hvad mange tror, så behøver det ikke at være dyrt at få foretaget en almindelig tandundersøgelse hos tandlægen. En almen undersøgelse er prismæssigt fastlagt af overenskomsten mellem den offentlige sygesikring og Dansk Tandlægeforening, og de vil derfor være ens for alle tandlæger i Danmark.
Sådan foregår en behandling med kroner
Nogle gange er en tand så ødelagt, at det ikke kan betale sig at reparere den med fyldninger. Enten fordi den er knækket, eller fordi den har lidt stort forfald. Det kan også være nødvendigt at behandle med krone efter en rodbehandling for at styrke tanden.
Forebyggelse er bedre end behandling
Det er altid bedre at forebygge end at behandle. For tandlægebehandlinger er dyre, og i slemme tilfælde kan de være ret så omfattende og langvarige.
Hos Tandlægehuset Grenaa mener vi, at forebyggelse er alfa og omega, og vi gør meget ud af at instruere vores patienter i korrekt mundhygiejne. Derfor har vi i det følgende indlæg valgt at sætte fokus på forebyggelse.